Endometriose er en tilstand, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, findes uden for livmoderen. Dette væv kan forekomme på æggestokkene, æggelederne, blæren, tarmene, de ligamenter, der støtter livmoderen, eller mere sjældent i bughulen.

Ligesom livmoderslimhinden reagerer endometriosevævet på hormonelle ændringer. Vævet vokser i takt med hormonforandringerne og bløder under menstruationen. I modsætning til menstruationsblodet kan blødningen fra endometriose ikke udskilles fra kroppen. Dette kan føre til irritation, betændelsestilstande, arvæv og sammenvoksninger i de indre kønsorganer.

På æggestokkene kan endometriose udvikle sig til blodfyldte cyster, som kan variere fra få millimeter til 10–15 cm. Disse forandringer kan være smertefulde og i nogle tilfælde påvirke fertiliteten.

Endometriose er forbundet med menstruationscyklussen og rammer kun kvinder i den fødedygtige alder. Tilstanden ses hos 2–4 % af alle kvinder og rammer hyppigere kvinder, der ikke har født.

Risikofaktorer inkluderer:

• Genetik: Hvis din mor har endometriose, er risikoen øget.

• Baglæns menstruation: En teori er, at små mængder livmoderslimhinde føres baglæns gennem æggelederne og sætter sig i bughulen under menstruationen.

Den præcise årsag til endometriose kendes dog ikke.

Symptomer på endometriose kan variere fra milde til svære, og mange kvinder oplever ingen symptomer.

De mest almindelige tegn er:

• Smerter før og under menstruationen

• Smerter ved ægløsning

• Smerter under samleje

• Kraftige eller uregelmæssige blødninger

• Udtalt træthed

• Barnløshed

• Smertefuld vandladning og afføring under menstruationen

Den eneste sikre metode til at diagnosticere endometriose er en kikkertundersøgelse (laparoskopi). Undersøgelsen foretages i fuld bedøvelse, hvor en kikkert indsættes gennem et lille snit ved navlen. Lægen kan visuelt inspicere bughulen, æggestokkene og æggelederne og tage vævsprøver til yderligere analyse.

Ved mistanke om endometriose i tarmen eller blæren kan yderligere kikkertundersøgelser være nødvendige.

Endometriose er en kronisk lidelse, men der findes effektive behandlinger, som kan reducere symptomerne og forbedre livskvaliteten. Behandlingen tilpasses individuelt afhængigt af symptomer, alder og fertilitetsønsker.

Medicinering:

Smertestillende medicin kan lindre milde symptomer.

Hormonbehandling, fx med p-piller, kan reducere symptomer ved at undertrykke ægløsningen og sænke østrogenniveauet. Ved mere alvorlige symptomer kan hormonbehandling midlertidigt stoppe menstruationen, hvilket giver kroppen mulighed for at nedbryde det unormale væv.

Kirurgisk behandling:

Ved svær endometriose kan kirurgisk indgreb være nødvendigt. Dette indebærer fjernelse, klipning eller brænding af endometriosevæv med laser eller elektrisk apparatur. Operationen kan lindre smerter og forbedre chancerne for graviditet.