Vores vision

Vores vision er at hjælpe mennesker med at få de børn, de så brændende ønsker sig. At hjælpe med at gøre vejen dertil så tryg og så let som muligt.

Om JunoIVF klinikken

Juno IVF er en fertilitetsklinik i hjertet af København, som tilbyder alle former for fertilitetsbehandling til par, enlige og lesbiske.

Klinikken ligger i en smuk ejendom i skønne omgivelser mellem Kastellet, Marmorkirken og Nyboder. Klinikkens rum er lyse og smukt indrettet med højt til loftet, og overalt i klinikken hersker der en hyggelig atmosfære.

Klinikken er en af flere klinikker i Juno Fertility Group, som er ejet og drevet af to erfarne fertilitetslæger, Birgitte Rindom og Katrine Haahr. De to andre klinikker har ydernummer og her kan varetages udredning af danske patienter samt tilbydes inseminations behandlinger og alle skanninger. Klinikkerne ligger på Sluseholmen (JunoGYN) og i København K (Klinik Hedegaard).

Teamet hos Juno IVF består udover Birgitte og Katrine af fertilitetspersonale med bred og mangeårig erfaring indenfor området, og alle har fokus på at yde den bedste behandling af allerhøjeste kvalitet til patienterne. Laboratoriet er udstyret med kvalitetsudstyr og benytter sig af de nyeste teknikker på området.

Hos Juno IVF vægter vi høj faglighed, kvalitet, tryghed, nærvær og omsorg højt, og vi glæder os til at tage imod dig i klinikken.

Du kan komme hurtigt i gang med behandlingen, vi har ingen ventetid til første samtale, så ring til os allerede i dag.